Nokia: Sådan er processen for Android opdateringer

Nokia viser hvordan Android opdateringer behandles, inden de bliver rullet ud i deres færdige udgave.

Nokia: Sådan er processen for Android opdateringer

Nokia har lavet en lækker og overskuelig grafisk oversigt over, hvordan en opdatering gøres klar til deres mobiltelefoner. Der er lang vej fra start til slut.

Nokia er stolte af deres valg af Android One og de er bestemt ikke bange for at vise det frem. Er du ikke helt sikker på hvad Android One er, så kan du læse meget mere her. Kort sagt så er det Android, som Google selv mener det skal være. Derudover bliver der med Android One lovet 3 år med sikkerhedsopdateringer og 2 år med softwareopdateringer.

I oversigten ser man hvordan en opdatering starter hos chipsæt-producenterne, for til sidst at ende hos forbrugeren. Se med her:

nokia android 9 pie
Nokia viser hvordan en Android opdateringer gøres klar til forbrugeren. Foto: Nokia

Man forstår pludselig godt hvorfor større opdateringer kan tage tid at rulle ud. For producenter som Nokia, som ikke skal tilpasse egenproduceret brugerflade eller funktioner, så går det relativt hurtigt. Mens producenter som bl.a. Samsung, LG, Huawei og Xiaomi skal bruge ekstra tid på netop dette. 

Læs også: Nokia 8.1 og 5.1 Plus: Dansk pris og tilgængelighed