Nokia: Skype til Lumia 610 virker IKKE

Det har været frem og tilbage, men nu er det officielt, fuldt og fast, Skype virker ikke til alle Lumia modeller!

Nokia: Skype til Lumia 610 virker IKKE

Nokia Lumia 610, en omdiskuteret telefon når det gælder Skype. Først forlød det at Skype til telefonen ikke ville fungere, da RAM kapaciteten på telefonen ikke var stor nok.

Det var Nokia ikke enig i, og var derfor ude og forsvare deres telefon, med at Skype på lancerings tidpunktet for Lumia 610, ville understøtte mobilen.

Der er dog sket det siden lanceringen af Nokia Lumia 610, at flere brugere af Skype har beklaget sig over applikationens understøttelse på mobilen.

Ifølge brugerne, er oplevelsen langt fra det man ellers oplever på en Windows Phone mobil. Applikationen er langsom, hakker og slet ikke anvendelig på det niveau, som er standarden på platformen.

Det har resulteret i at Nokia har udtalt sig omkring Skype, og siger til en kinesisk hjemmeside.

– ”Efter intens testning af Skype på Lumia 610, fandt vi ud af at brugeroplevelsen ikke var på det forventede niveau”

Derfor er Skype nu blevet trukket ud af Windows Marketplace for alle Lumia 610 brugere, og forventes umiddelbart ikke tilgængelig før, den understøtter mobiler med lavere hukommelses niveau.

Skype til Windows Phone kræver nemlig 512 MB RAM, mens Lumia 610 ”kun” har 256 MB. Skype til Windows Phone kan hentes her via Windows Marketplace.