Nokia udelukker ikke Android-mobil – men lover det heller ikke

Topchefen hos Nokia, Stephen Elop, udtaler de satser på Windows Phone, men ”anything is possible” i fremtiden.

Nokia udelukker ikke Android-mobil – men lover det heller ikke

Nokia’s topchef, Stephen Elop, svarede overraskende, i et interview med den spanske avis El Pais, på spørgsmålet om et samarbejde med Android i fremtiden, at ”anything is possible”. Det skriver Phonearena.com.

 – ”I den nuværende kamp mellem styresystemerne bruger vi Windows Phone, som vores våben. Men vi tænker hele tiden på hvad det næste bliver, hvilken rolle vil HTML 5, Android osv. få.. HTML5 kunne gøre, at platformen var valgt på forhånd til eksempelvis Android, Windows Phone eller en anden – men det er stadigvæk for tidligt i dag at sige. I dag har vi et tilfredsstillende samarbejde med Microsoft, men alt er muligt,” udtalte Stephen Elop til El Pais.

Elop fortalte ligeledes i interviewet, at salget med Lumia 920 går godt og han forventer Nokia atter vil få en markedsandel på mere end 10 procent af markedet. Holder rygterne omkring en efterfølger til Lumia 920, som er tyndere og i aluminium, kan det formentlig også godt opnås.

 – Lumia 920 efterfølger bliver lettere tyndere og i aluminium

Hvad fremtiden byder på er endnu uvist. Men Nokia vil altså ikke udelukke, at de kommer med en Android-mobil – dog har de heller ikke sagt de gør.

OPDATERING: Nokia benægter – fejl i oversættelse får skylden

I november mødte Mobilsiden.dk Stephen Elop. Du kan høre interviewet her

Læs også:
 – Interview: Nokia topboss om Android, TDC og tablets
 – Nokias topchef mener Android er usikkert