Nokia vil lave ekstrem billige Windows Phones

Nokia vil lave prisvenlige Windows Phone enheder, der er billigere end den nuværende Lumia 610.

Nokia vil lave ekstrem billige Windows Phones

Nokia vil lave en bred vifte Windows Phone enheder. Allerede nu har de fire enheder på markedet i en bred prissætning.

Men det er ikke bredt nok ifølge Stephen Elop, direktør for Nokia. Han mener at prisen skal længere ned.

Konkurrencen indenfor smartphone-markedet er hård, og ”der er brug for en mere aggressiv konkurrence til Android,” siger han på en konference afholdt for Nokias investorer, det skriver TheVerge.com.

Her er det i den prisvenlige kategori, at der skal hentes markedsandele, mener han. ”Vi har allerede planer om priser, lavere end Lumia 610” fortæller han på mødet.

Ifølge Elop så er det med hjælp fra Microsofts ingeniører, der har gjort det muligt at gå endnu længere end forventet.