Nokia World: Noget stort i vente?

Mobilsiden.dk er taget til Nokia World i Barcelona, og gad vide, hvad Nokia planlægger?

Nokia World: Noget stort i vente?

I denne uge holder Nokia deres globale arrangement Nokia World i Barcelona. Mobilsiden.dk er taget der ned for at høre, hvad Nokia har i planerne for det næste stykke tid.

Historisk set fremviser Nokia dog ikke nogle nye mobiltelefoner til Nokia World, men det ser alligevel ud til, at den finske producent har noget gemt i ærmerne.

Om det er E75 eller Wahoo, som vi tidligere har vist rygter om, tvivler vi på, men noget peger hen mod en ny service.

Imorgen, tirsdag, klokken 10.15 vil Nokias direktør Olli-Pekka Kallasvuo holde åbningstalen, og mon ikke vi bliver klogere der? Mobilsiden.dk står i hvert fald klar i Barcelona.