Nokias applikationsbutik proppet fra start?

Nokias online applikationsbutik Ovi Store er tæt på den endelige lancering, og eftersigende er der proppet med indhold fra start.

Nokias applikationsbutik proppet fra start?

Online applikationsbutikker er den nye dille blandt producenterne, og konkurrencen stiller store krav til udbudet hos dem. Nokias Ovi Store er snart klar til lancering, og nu fortæller rygter at Nokia har fyldt butikken fra start.

Ifølge spekulationer skal Ovi Store tilbyde 20.000 “emner” fra start af, og det vil se godt ud imod Apples nuværende 40.000 applikationer i App Store.

Dog ser det ud til, at “emnerne” ikke kun vil blive applikationer. Blandt de 20.000 er der også ringetoner og måske videoer, musiknumre og andet indhold.

Det vil til gengæld stadig slå Googles Android Market, som startede med sølle 50 applikationer.