Nu forsvinder jackstikket fra de første smartphones

Alt tyder på, at Apple skrotter jackstikket i iPhone 7, men en anden producent bliver trendsætteren. Tre smartphones er nemlig lanceret uden jackstikket.

Nu forsvinder jackstikket fra de første smartphones

Hvis nogen kan ændre forbrugsvaner på elektronikmarkedet, må det om nogen være Apple. Det kommer vi med al sandsynlighed til at opleve, når Apple lancerer iPhone 7 uden det klassiske 3,5 mm jackstik. En anden producent er dog kommet Apple i forkøbet og har taget samme drastiske beslutning.

LeEco siger dig formentligt ikke noget. Det er nemlig navnet på en relativ ny kinesisk producent (tidligere kendt som Letv) og en af Kinas største distributører af onlinevideo.

Læs også: Vrede Applekunder: Intet jackstik i næste iPhone

LeEco gjorde sig sidste år bemærket ved at lave den første smartphone i verden med den vendbare USB Type C-port, som de fleste store producenter efterhånden er begyndt at implementere i dette års topmodeller. I januar måned gjorde producenten sig igen bemærket ved at stå bag den første smartphone med Qualcomms Snapdragon 820-processor.

Nu trækker den – på disse breddegrader – ret ukendte producent igen overskrifter, fordi den netop har offentliggjort tre nye smartphones (Le Max 2, Le 2 Pro, Le 2), der alle har det til fælles, at de intet jackstik har. LeEco har altså valgt at tage samme drastiske designændring, som mange rygter efterhånden har peger på, at Apple vil foretage.

Disse to nye produkter med USB Type-C er lanceret sammen med de tre smartphones.

USB Type C tager over for minijack

Som erstatning til jackstikket har USB Type C-porten taget over. Det kræver naturligvis hovedtelefoner og headsets, der understøtter den nye port, og derfor følger der med lanceringen af de tre smartphones også to nye tilbehørsprodukter.

Det første er et in ear-headset med knapper og mikrofon, der minder meget om de støjreducerende in ears, som HTC sammen med JBL har fabrikeret – også med USB Type C i stedet for minijack. Det andet produkt er et sæt store hovedtelefoner med digital støjreduktion, som, i stedet for at have sit eget batteri i headsettet, trækker strøm fra telefonen.

Læs også: Apple udvikler nyt headset til jack-fri iPhone 7

Selv om LeEco denne gang ikke kan bryste sig af at være den første i verden til at fjerne jackstikket (Oppo R5 var for tynd til at have et), vil disse fra LeEco med al sandsynlighed ikke være de eneste smartphones, vi ser i år uden det traditionelle lydstik.

Historien følges op

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden kunne ikke lade være. 1/3/2016 var der nyt om emnet i sagen HTC Vive – dansk pris og levering udeKlik her og læs historien.. Se de seneste nyhede om temaet her.