Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du bruge fri tale og data i Thailand med 3

Nu kan du bruge fri tale og data i Thailand med 3

3 udvider deres globale roamingpakke med en populær destination i Fjernøsten.

Foto: 3.dk

Fremover vil det blive lidt lettere at streame direkte fra drømmeferien i Thailand. Fra mandag den 25. september føjer teleselskabet 3 nemlig landet til deres liste over globale roaming-partnere.

Med aftalen kan 3 kunder med 3LikeHome-abonnement benytte deres datapakke kvit og frit i den populære fjernøstlige destination.

”Thailand er et af de lande, som vores kunder har efterspurgt længe, og derfor har det også været en stor prioritet for os at kunne forhandle denne aftale hjem. Vores ambition er at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere, og det betyder også, at vi rent faktisk lytter til vores kunders ønsker. Med Thailand på listen over lande, hvor man kan roame frit, giver vi vores kunder en endnu større frihed til at bruge mobilen rundt omkring i verden,” siger Morten Christiansen, adm direktør hos 3.

Se også:  3 udvider 3LikeHome med 4 nye lande i Asien

Det er dermed det 53. land som 3-kunder kan benytte roaming i fri for vilde roaming-afgifter. I dag kan 3LikeHome benyttes i følgende lande og territorier:

Amerikanske Jomfruøer, Australien, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern (den græske del), England, Estland, Finland, Frankrig, Fransk Guyana, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Guadeloupe, Holland, Hongkong, Indonesien, Irland, Island, Italien, Kina, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Macao, Malta, Martinique, New Zealand, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, San Marino, Schweiz, Singapore, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sri Lanka, Sverige, Thailand, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Wales og Østrig.

”Det er herligt at konstatere, at vores plan om at vækste går, som den skal. Der blev rusket op i hele markedet på baggrund af EU’s regulering i 2. kvartal, og det har udviklet sig positivt for os, hvor man kan sige, at vi holdt fast i positionen for vores brands. OiSTER valgte at ’nøjes med’ at inkludere det minimum af data til roaming i EU, som EU kræver for til gengæld som sædvanlig at kunne være bedst til prisen. Mens 3 fortsatte med 3LikeHome og tilbuddet om gode mængder data til roaming i store dele af verden for de rejselystne danskere på samme vilkår som før EU’s regulering,” siger Morten Christiansen, CEO for 3.

3LikeHome-roaming er inkluderet i samtlige af selskabets Fri Tale- og bredbåndsabonnementer til privatkun-der samt en række erhvervsabonnementer hos 3.

Læs også:  3's roamingpakker overhaler EU-krav

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies