Nu kan du få Android 7.0 Nougat til Huawei P9 i Danmark

Danske ejere af Huawei P9 kan nu opdatere softwaren til Android 7.0 Nougat via Huaweis HiCare-app. Se her hvordan du opdaterer din P9 med det samme.

Nu kan du få Android 7.0 Nougat til Huawei P9 i Danmark

Nu kan du få Android 7.0 Nougat med den seneste EMUI 5.0-tilpasning på din Huawei P9 i Danmark. I et Facebook-opslag meddeler Huawei nemlig, at P9 nu kan opdateres til Android-versionen via den medfølgende HiCare-app.

Den 2,28 GB store softwareopdatering udsendes ’over the air’, så du skal hverken have computeren eller et kabel frem. I stedet skal du manuelt ind i HiCare-appen for at pushe opdateringen til din P9 med det samme i stedet for at vente på, at den automatisk er klar til download efter flere dage – ja, endda op til flere uger.

Huawei P9
Foto: Facebook.com (HuaweimobileDK)

Kører du derfor med Android 6.0 Marshmallow og ønsker at få Nougat-software på din P9, skal du blot følge fremgangsmåden nedenfor eller via billederne ovenover, som er fra Huaweis Facebook-side:

  1. Sørg først for, at din Huawei P9 kører med softwarversion EVA-L09C432B182. Det tjekker du ved at gå ind i Indstillinger » Opdater. Du skal desuden enten have opladeren tilsluttet eller sørge for, at den er fuldt opladet, da en opdatering af styresystemet kan sluge store mængder af strøm.

  2. Find ’HiCare’ i listen af apps og åbn den. Tryk dernæst på ’Enig’ for at acceptere brugeraftalen.

  3. Under fanen ’Service’ skal du klikke på knappen ’OS-opdatering af tidlige kunder’.

  4. Nu skal du sætte flueben ud for, at du accepterer en ansvarsfraskrivelse, hvorefter du skal trykke på ’Anvend’-knappen.

  5. Et popupvindue åbner nu, hvor du skal trykke på ’Systemopdatering’.

  6. Nu føres du ind til siden, hvor du kan begynde download af opdatering. Du skal blot trykke på ’Hurtig opdatering’, og så er du i gang.

  7. Når opdateringen er downloadet 100 %, åbner et popupvindue. Tryk her på ’Genstart nu’.

  8. Din Huawei P9 opdateres nu, og når den er opgraderet til Android 7.0 Nougat, kører du med softwareversion EVA-L09C432B360 med Huaweis EMUI 5.0-tilpasning.

Efterfølgende om emnet

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 23/1/2017 kørte vi en sag med fokus på Pressefotos af Huawei P10 lækket før tid – Artiklen kan du læse her. Få også seneste nyt om emnet her..