Nu kan du forudbestille Huawei Mate 10 Pro i Danmark

Huaweis seneste flagskib, Mate 10 Pro, kan nu forudbestilles i Danmark. Se her hvilke teleselskaber og forhandlere, der sælger topmodellen.

Nu kan du forudbestille Huawei Mate 10 Pro i Danmark

Så er dagen kommet, hvor du kan forudbestille et eksemplar af Huawei Mate 10 Pro – den seneste topmodel fra Huawei. For to uger blev Mate 10 Pro afsløret ved en stor event i München.

Nu er forsalget af den ypperste model, Mate 10 Pro, altså helt som ventet startet. Huawei Danmark har selv store forventinger til, hvordan Mate 10 Pro skal klare sig over for konkurrenter såsom iPhone X, Samsung Galaxy Note 8 og de kommende flagskibe fra Sony, Nokia og OnePlus.

“Det er ingen hemmelighed, at vi har meget store forventninger til Mate 10 Pro, der uden sidestykke er den bedste smartphone, vi nogensinde har produceret, og som vi mener er blandt de allerbedste på markedet – hvis ikke dén bedste,” siger Marie Feldborg, som er Senior Marketing Manager i Huawei Danmark.

Læs også: Huawei Mate 10 Pro – topmobil med kunstig intelligens

Er du på udkig efter et eksemplar af Huawei Mate 10 Pro, er der heldigvis masser af forhandlere at vælge mellem. Huawei Mate 10 Pro er nemlig at finde hos alle de store teleselskaber, hvilket tæller YouSee, TELMORE, Fullrate, 3, CBB Mobil, Telia og Call Me. Du finder også en lang række af andre forhandlere, hvor det er muligt at forudbestille telefonen. Her kan du blandt andet kigge forbi Proshop, Elgiganten, Power, Bilka, Føltex og Wuptis hjemmesider.

Huawei Mate 10 har en vejledende dansk pris på 5.999 kroner, og den kan købes i de tre farver Midnight Blue, Titanium Gray og Mocha Brown. Topmodellen lander i de danske butikker mandag den 27. november, som også er den dag, du vil modtage den med posten, hvis du forudbestiller den.

Huawei kamera

Få et Huawei EnVizion 360 Camera med i prisen

Hvis du vælger at forudbestille Huawei Mate 10 Pro inden den 27. november, får du en lille gave med i købet. Huawei har nemlig fundet sit transportable 360 graders kamera kaldet Huawei EnVizion 360 Camera frem.

Læs også: Dansk pris og tilgængelighed på Huawei Mate 10 Pro

Det har en værdi af 999 kroner, og kan kobles direkte til USB Type-C-porten i Huawei Mate 10, så du kan få nogle helt unikke videooptagelser. På Huaweis hjemmeside kan du læse mere om, hvordan Huawei EnVizion 360 Camera fungerer.

Mere om tematikken

Den seneste udvikling finder du her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 26/10/2017 fik historien nyt liv med en artikel der belyste emnet Huawei Mate 10 Lite forsalg starter i dagKlik her for den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..