Nu kan du give iPhone-apps i gave

Apple har gjort det muligt at give iPhone-programmer i gave til eksempelvis familie, venner og bekendte.

Nu kan du give iPhone-apps i gave

Nu kan du roligt skrive specifikke iPhone-applikationer på din ønskeliste. Apple har således åbnet op for, at man kan købe programmer i App Store til andre.

For at give en applikation i gave skal man trykke på den lille pil, der er placeret til højre for køb-knappen i iTunes. Herefter kan man vælge ”Gift This App”.

Apple oplyser dog, at man ikke kan forære de såkaldte ’in-app’-køb til andre. Det er heller ikke muligt at give en opgradering af styresystemet til iPod Touch.

Indtil nu har gave-funktionen været forbeholdt sange og albums i iTunes Store.