Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nu kan du købe OnePlus Bullets Wireless

Nu kan du købe OnePlus Bullets Wireless

De nye trådløse øretelefoner fra OnePlus kaldet Bullets Wireless kan fra i dag købes på OnePlus' hjemmeside til en utrolig skarp pris.

Foto: OnePlus

Da OnePlus løftede sløret for den nye topmodel OnePlus 6 den 16. maj, præsenterede den kinesiske producent også en anden nyhed: Bullets Wireless.

Headsettet, som er OnePlus’ bud på en væsentligt billigere konkurrent til Apple AirPods, er i dag sat til salg på OnePlus’ hjemmeside - samme dag som den hvide variant af OnePlus 6 også er kommet til salg. For blot 599 kroner kan de trådløse øretelefoner blive dine - og så alligevel ikke. For allerede nu er der meldt udsolgt. Dog kan du blive underrettet, så snart der er flere eksemplarer på lager.

Læs også: OnePlus lancerer trådløse Bullets-øretelefoner

OnePlus Bullets Wireless er, som navnet indikerer, trådløse - eller i hvert fald delvist. De to øretelefoner er fortsat koblet sammen med en ledning og kan hænge rundt om nakken eller som en halskæde, når de ikke er i brug. Øretelefonerne kan kobles sammen med indbyggede magneter, hvilket automatisk slukker musikken. Det samme når du hiver dem fra hinanden - så starter musikken fra hvor du slap.

De nye øretelefoner er også vandafvisende, så sved og vand bør ikke være et  problem. De understøtter også hurtigopladning, så du kan lytte til 5 timers musik efter blot 10 minutters opladning. En fuld opladning giver 8 timers musikafspilning.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies