Nu kan du købe Samsung Galaxy S7 og S7 edge i 24 karat guld

Føles Samsung Galaxy S7 ikke eksklusiv nok? Så kan du peppe den op med intet ringere end 24 karat guld. Og prisen? Den er høj.

Nu kan du købe Samsung Galaxy S7 og S7 edge i 24 karat guld

Der har i de senere år været tradition for, at en lille håndfuld firmaer tager udfordringen op belægger topmodeller – primært fra Samsung og Apple – med ægte guld. Et af disse firmaer går under navnet Karalux, som også før har guldbelagt sidste års Samsung Galaxy S6.

Læs også: HTC afslører sjælden One M9 i 24 karat guld

Nu er turen kommet til den nye Galaxy S7 og den kurvede Galaxy S7 edge-variant, som er blevet beklædt med samme 24 karat guld. Det er dog ikke en helt nem proces, da det ifølge firmaets presse­med­del­el­se kræver 10 forskellige trin over en 6 timer lang proces med over­flade­be­hand­ling og nye kostbare metal­dele, som til sidst belægges med 24 karat guld og en nano­coating for at undgå slid.

Samsung Galaxy S7 guld
Foto: Karalux.net

Samsungs såkaldte A7000-klassi­ficerede aluminium­ramme har tidligere været lidt af en udfordring, men med skiftet til A6000-alluminium i rammen er det blevet lettere at belægge den med guld, lyder det fra firmaets direktør, Quang Tu.

Firmaet er lokaliseret i Vietnam, men leverer til hele verden – også Danmark, hvis du skulle have lyst til at smide penge efter en dobbelt så dyr Samsung Galaxy S7. I web­shoppen ligger den nemlig med en pris på $1.750 eller direkte omsat til 11.500 kroner med mulighed for at beholde dele af Samsungs egne farver sort, hvid eller guld. Dertil kan du også risikere, at den ryger et smut forbi tolden og få lidt ekstraudgifter med på vejen.