Nu kan du sende billeder med Google Duo

Google udvider den brugervenlige videoopkalds-app, Duo, med muligheden for at sende tidsbegrænsede billeder.

Nu kan du sende billeder med Google Duo

Den udmærkede og meget simple app fra Google til videoopkald, Duo, får nu en Snapchat-lignende funktion. Med seneste udgave af appen, kan man nemlig redigere og sende billeder, der efter 24 timer automatisk bliver slettet.

Vælger man at dele et billede via Google Duo, så får man muligheden for, at tilføje tekst samt tegne på billedet. Når man er færdig med redigeringen kan man dele med flere kontakter på én gang.

Modtageren vil derefter få besked om, at der er et nyt billede i Google Duo. Når man åbner billedet får man mulighed for at ringe til eller svare afsenderen. Åbner man ikke billedet inden for 24 timer, så er det væk. Man kan desværre ikke åbne Duo for derefter at vælge et billede, men delingen skal ske den anden vej rundt: Vælg et billede fra telefonen og del det via Google Duo.

Det virker til at Google stille og roligt giver Google Duo appen flere funktioner. Mon der er større planer med den?

Google Duo
Google Duo kan nu sende billeder. Foto: Mobilsiden

Læs også: Google lancerer nu appen Duo: Videochat gjort simpelt