Nu kan du spille Grand Theft Auto på iPhone

Slå dig løs med biljagter og skuddueller i det nye Grand Theft Auto til iPhone, der endelig har fundet vej til App Store.

Nu kan du spille Grand Theft Auto på iPhone

En af tidernes største spilsucceser har fundet vej til iPhone. Der er tale om det populære Grand Theft Auto, som kan downloades i App Store.

iPhone-udgaven af spillet har fået titlen ‘Grand Theft Auto: Chinatown Wars’. Sidste år udkom netop denne titel til de bærbare spilkonsoller Nintendo DS og PSP.

Spillet indtager i øjeblikket en fjerdeplads på listen over de ti mest populære betalingsapplikationer i App Store, og indtil videre er brugernes anmeldelser positive.

Prisen er 59 kroner.