Nu kan flagskibet Sony Xperia 1 forudbestilles

Sonys nyeste bud på et mobilflagskib, Xperia 1, er netop blevet klar til forudbestillinger. Her får du pris og tilgængelighed.

Nu kan flagskibet Sony Xperia 1 forudbestilles

Vi har ventet noget tid på den, men nu er den endelig klar til forudbestilling: Sony Xperia 1. Sonys store satsning på et moderne flagskib med en ny 21:9 skærm og et fokus på professionelle video- og fotoværktøjer.

Sony Xperia 1 har en 6,5 tommer OLED-skærm med HDR med 4K opløsning. Formatet i 21:9 er ganske interessant og noget vi glæder os til at prøve af. Derudover byder den på andre high-end specifikationer: Snapdragon 855, 6GB RAM, 128GB lagerplads der kan udvides med MicroSD, IP68-certificering. Men det allermest spændende er Sony Xperia 1’s kamera. Det er første gang vi ser en Sony med et tredobbelt kamera, og der er store forventninger til det. Sony påstår de har arbejdet intensivt sammen med deres velrenommerede kameraafdeling. De tre linser er alle på 12 megapixel, to af dem med optisk stabilisering. En primær sensor, en telefoto og en vidvinkel – meget populært setup blandt nyeste mobile flagskibe.

Læs også: Sony lancerer det nye flagskib, Xperia 1

Sony Xperia 1 har fået en vejledende pris på 7.299 kroner og kan forudbestilles flere steder. Den kan også købes i en speciel bundle, hvor man får Sonys fantastiske WH-1000XM3 hovedtelefoner med for 700 kroner, altså en samlet pris på 7.999 kroner. Denne bundle er set hos både Bilka.dk og Elgiganten.dk.

Sony Xperia 1
Forudbestiller du Sony Xperia 1 med WH-1000XM3 hovedtelefoner, så sparer du cirka 2.000 kroner. Foto: Bilka

Lander i butikkerne 3. juni

Vi har set Sony Xperia 1 hos Elgiganten, Bilka, Telenor, Telia, Call Me m.fl. Den lander i butikkerne den 3. juni, men kan altså allerede nu forudbestilles.