Nu kommer Facebook til Android

Det ser ud til at Android-brugere snart får en officiel Facebook-applikation.

Nu kommer Facebook til Android

Der har ikke været meget enighed mellem Facebook og Google, når det kommer til Android. Men nu er der håb forude. Ifølge diverse medier på nettet drejer det sig måske endda kun om dage, før Android-brugere får en officiel Facebook-applikation.

Det nævnes dog, at Facebook stadig ikke har nogen Android-udviklere, og at Google derfor har tilbudt dem at “låne” et par gratis.

Kan man ikke vente, findes der et par forskellige uofficielle programmer med Facebook, men disse koster penge. Den officielle applikation vil være frit tilgængelig uden omkostninger.