Nu kommer GPS’en på internettet

Søg efter personer og firmaer direkte fra bilens GPS-enhed. Det er princippet i en ny Nüvi-model fra Garmin.

Nu kommer GPS’en på internettet

Navigationsenheden i bilen er i fremtiden ikke bare en “dum gadget”. Nu skal den online. Garmin Nüvi 1690 er et eksempel på den nye udvikling.

GPS-enheden kan direkte fra bilen søge på nettet efter f.eks. person- og firmanavne, restauranter, vejrudsigter, flytafgange og meget mere. Der kan også lægges en rute ud fra søgeresultaterne.

Den gode nyhed er, at Garmin har simkort indbygget, og kan gå direkte på internettet, så der ikke skal bøvles med en besværlig Bluetooth-forbindelse mellem GPS-enheden og mobiltelefon.

Google leverer materiale

Søgematerialet leveres af Google Local og kan give Garmin-brugerne adgang til aktuelle data og opdaterede informationer.

Nüvi 1690 har ikke en egentlig browser, og kan kun bruges til GPS-relaterede søgninger.

Mobilforbindelsen benyttes også til at hente information om fartkameraer og trafikoplysninger.

Prisen…

Cirka 3.500 kroner forventes prisen at blive på Garmin Nüvi 1690. Den vil være i butikkerne ved udgangen af november.

Alt datatrafik via det indbyggede simkort er betalt det første år. Herefter koster abonnementet 70€ for en periode to år.