Nu kommer opdateringen til Sony Ericssons Xperia-modeller

Udrulningen af opdateringen til de nye Xperia-modeller er begyndt, og åbner op for en række nye funktioner.

Nu kommer opdateringen til Sony Ericssons Xperia-modeller

Android 2.3.4-opdateringen til Xperia-modellerne fra 2011 skulle komme i oktober måned, men er allerede begyndt at rulle ud til de danske Sony Ericsson-mobiler. Det skriver mobil.nu.

Med opdateringen får mobilerne, blandt andet Ray, Arc og Mini, en række nye funktioner.

Det bliver blandt andet muligt at video-chatte via Google Talk, kameraet har fået en 3D-funktionalitet, som stykker flere billeder sammen til et 3D-foto, og det bliver muligt at skrive med Swype og lave screenshots.