Nu muligt at låne e-bøger fra de største danske forlag

De store danske forlag lancerer en konkurrent til eReolen i næste uge, hvor der tilbydes udlån af mere end 5.000 e-bøger.

Nu muligt at låne e-bøger fra de største danske forlag

Inden for de næste uger får to millioner danskere mulighed for, at låne e-bøger fra de største danske forlag. Cirka 45 biblioteker har indgået en aftale med forlagenes nye tjeneste ebib.dk, som tilbyder udlån af mere end 5.000 e-bøger, hvilket er mere end dobbelt så mange titler som konkurrenten eReolen. Det skriver Comon.dk via Politiken.dk.

Forlagene Lindhardt og Ringhof og Gyldendal trak sidste år alle deres titler ud af eReolen, da de ikke længere kunne enes om vilkårene.

 – “Vi er meget tilfredse med, at vi nu med ebib.dk får afprøvet en ny model,” siger Elisabeth Nøjgaard fra Gyldendal til Politiken.

Tjenesten ebib.dk fungerer på en anden måde end eReolen. Her betaler bibliotekerne for et bestemt antal e-bøger og for hver bog køber man en licens, som gælder for fire udlån. Det betyder også, at brugerne kan risikerer at skulle vente på en e-bog, ligesom tilfældet også kan være med de almindelige bøger.