Nu nærmer Flipboard sig til Android – vi har testet det

Flipboard giver dig en nem og anderledes måde at følge nyheder, Facebook og Twitter på – vi har fået fat i beta versionen.

Nu nærmer Flipboard sig til Android – vi har testet det

Flipboard er en af de meget kendte applikationer i Apples App Store, hvor den har mødt kæmpe fremgang.

Den tilbyder dig at læse dine nyheder på en anderledes måde, ved at ”flippe” eller vende dine nyheder med et let swype hen over skærmen.

Applikationen komme endda i en eksklusiv version til Samsung Galaxy S III, men også alle andre Android fans kan snart få glæde af Flipboard til Android, og hvis du ikke kan vente kan du endda tilmelde dig deres beta test.

Flipboard til Android - skærmbillede
Velkomstsiden i Flipboard

Flipboard beta 1.8.4

Vi har testet beta versionen på en Android 4.0.3 enhed samt en Android 2.3.6 enhed, hvor Flipboard på begge enheder kører mere end fantastisk. Specielt på Android 4.0 enheden kunne jeg virkelig mærke hvordan Flipboard flydende tog imod mine input.

Det er let at opsætte Flipboard på enhederne, du vælger selv hvilken type nyheder du vil have at applikationen skal hente ned, og herefter er det bare at swype og flippe derudaf.

Men det er ikke kun Flipboard-udvalgte nyheder du kan indlæse ind i applikationen, også Facebook, Twitter, Google Reader, LinkedIn, Instagram, Flickr og meget mere kan du vælge at få ind i din nyhedsstrøm.

Herefter det endnu engang kun en leg, når man bladrer sig igennem sine nyheder fra venner og bekendte. Det er også muligt at ”syntes godt om” til Facebook opslag, samt kommentere på nyheder fra både Facebook og Twitter.

Læs også:
 – Flipboard – en avis med dine nyheder

Flipboard til Android - skærmbillede
Din Flipboard forside

Designet

Flipboard byder på et simpelt, intuitivt og flot design, der er meget let at gå i gang med, samt nemt at personalisere efter egen smag.

Nyhederne bliver vist på en simpel, dog flot og let læselig måde, og det er muligt at læse den fulde artikel direkte i applikationen. Alt sammen let og meget hurtigt.

Indlæsningen af nyhederne går også meget hurtigt, ventetiden er næsten ikke mærkbar. Faktisk bliver min Facebook nyhedsstrøm hurtigere opdateret end selve Facebook applikationen til Android kan gøre det, og også når der skal hentes billeder eller skrives en kommentar, føles det meget hurtigt.

Flipboard til Android - skærmbillede
Her kan du tilgå yderligere indstillinger til din Flipboard applikation og konto

Grand final

Hvis Flipboard, når det lander til alle Android enheder, holder stilen som de har lagt ud i beta versionen her, så giver den intet mindre end en fantastisk måde at samle ens nyheder på!

Flipboard har ikke offentliggjort nogen dato, for hvornår de kommer med den endelige version, men ifølge Flipboard applikationen, så er den offentlige beta som vi har testet, kun lige gået i gang for få dage siden, og vi må derfor væbne os med tålmodighed lidt endnu.