Nu understøtter Sonos officielt Apple Music

Fra i dag er streaming med Apple Music officielt understøttet til Sonos-højttalere og -hjemmebiografer efter have kørt som en betatest i to måneder.

Nu understøtter Sonos officielt Apple Music

De smarte Sonos-højttalere er i dag blevet endnu smartere. Nu kan du nemlig officielt streame musik direkte fra Apples streamingtjeneste, Apple Music, via Sonos app og højttalere. Det skriver Sonos på sin hjemmeside.

Siden december har det været muligt at streame musik fra Apple Music med Sonos, men det foregik igennem et betaprogram, som man først skulle melde sig til.

Læs også: Sonos Play: 5: Fantastisk lyd i et stille ydre [TEST]

I dag går integrationen af Apple Music i Sonos-appen officielt i luften – helt præcist klokken 15:00 ifølge hjemmesiden re/code, og så er det altså blot at åbne Sonos-appen til enten iPhone, iPad eller Android, tilføje Apple Music som en ny streamingtjeneste og logge ind med dit Apple-id.

Det betyder, at Sonos nu understøtter hele 28 forskellige streamingtjenester, hvoraf de mest kendte her i Danmark er:

  • Apple Music
  • Deezer
  • Google Play Music
  • RadioPlay
  • SoundCloud
  • Spotify
  • TDC Play
  • TELMORE Musik
  • Tidal/WiMP
  • TuneIn
  • YouSee Musik

Seneste tilføjelse til historien

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden kørte videre med bolden. 13/1/2016 fulgte redaktionen op med artiklen iOS 9.3 beta udgivet: Her er alle nyhederne – Den næste artikel om emnet finder du her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.