Nu vil 3 sikre sig mod nedbrud

Efter hele tre alvorlige nedbrud på et år, vil 3 nu gøre som de andre teleselskaber, og sikre sig med nedbrud i fremtiden.

Nu vil 3 sikre sig mod nedbrud

”Et netværk til forskel” er nu blevet sloganet, der har givet bagslag. Under de tre seriøse nedbrud på 3s netværk i årets løb, er sloganet i hvert tilfælde blevet vendt til en joke af 3s kunder.

Sidst var kunderne hos 3 uden netværk på mobilen og det mobile bredbånd det meste af hele den 27. september.

Og nedbrudene er seriøse for 3 og deres kunder, understreger Torben Rune, direktør i telerådgivnings-virksomheden Netplan.

-”Mange erhvervskunder er så følsomme, at er de nede i bare få timer, er det nok til, at de overvejer at skifte mobilselskab,” siger han.

Sikrer backup af systemerne

Men nu skal der ske noget. 3 vil derfor nu sikre sit net på samme måde som TDC, Telia og Telenor gør, hvor man har sørget for at have backup af de vitale dele i mobilnettet.

-“Vi vil gerne hele tiden øge sikkerheden. Men det er ikke noget, man bare lige gør. Det er meget komplekst og svarer til nærmest at fordoble netværkets kapacitet,” siger 3s netansvarlig, Kim Christensen til Jyllands-Posten.

Målet er, at have den dobbelte sikkerhed på systemerne inden udgangen af året, melder han.

Læs også:
Baggrund: Derfor gik 3’s netværk i sort
– 3-kunder skal selv arbejde for kompensation
– Ingen kompensation for Oister-kunder efter kæmpenedbrud