Nul Google-navigation til iPhone

Google Maps Navigation er ikke umiddelbart på vej til iPhone.

Nul Google-navigation til iPhone

Tomtom og Navigon kan ånde lettet op. Google lancerer ikke gratis GPS-navigation til iPhone.

Der gik ellers vedvarende rygter i sidste uge om, at Google ikke alene ville lancere gratis navigation til sin egen Android-platoform, men også til iPhone. En tanke, der nok kunne give traditionelle GPS-producenter sved på overlæben.

Men Google har altså valgt at dementere rygterne, inden de tog overhånd. I et interview med amerikanske PCWorld benægter en talsmand fra Google alle planer.

 – “Vi har ikke sagt, at vi vil bringe navigation til iPhone, vi har sagt at det kommer til Android, og at det måske vil komme til andre platforme i fremtiden. Men vi har ikke sagt noget specifikt om iPhone,” siger den unavngivne Google-talsmand til PCWorld.

Googles Maps Navigation er fuldblodet GPS-navigation med turn-by-turn-navigation, baseret på Google Maps.

Mere om stoffet

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 23/4/2010 kom der flere nuancer om emnet med en historie med fokus på Få Android på din iPhone – Forstættelsen i sagen kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.