Ny app: Find nærmeste bar der viser VM-bold
I dag introduceres en ny app, der hjælper fodboldglade danskere med at finde den nærmeste bar, der viser VM-kampene.
Barsport har offentliggjort en app til iPhone, der gør det nemt at finde steder, hvor der vises sport på storskærm.
I forbindelse med VM i Brasilien, vil der være særligt fokus på VM i fodbold, men der vil senere også kunne søges på andre sportsbegivenheder som Formel 1 og NFL.
Barsport har indgået samarbejde med over 160 barer og cafeer i Danmark, og på den måde bliver det nemmere at være social med andre omkring sportsbegivenheder.
”Barsport har længe gerne ville give det sportsinteresserede publikum mulighed for at finde ligesindede – og gøre for eksempel VM i fodbold til en social begivenhed,” siger Daniel Tronier fra Barsport.
Barsport findes til iPhone i App Store, men kommer også snart til Android.