Ny app gør det lettere at lytte til de nyheder, der interesserer dig

En ny dansk app samler nyheder på tværs af radiokanaler og podcasts, med det formål, at gøre det lettere, at holde sig opdateret omkring sine favoritemner.

Ny app gør det lettere at lytte til de nyheder, der interesserer dig

En ny dansk app gør det lettere at skræddersy sit nyhedsfeed, ud fra hvilke områder der interesserer en mest. Der er tale om en en app, der samler radio og podcasts i én, og tilbyder en stor mængde nyheder fordelt over en lang række emner.

Læs også: Google Assistent kan afspille radionyheder for dig

Ikke nok med, at man kan udvælge nyheder ud fra de mange enmer, så kan man også vælge ud fra et stort antal af de mest populære medier og podcasts i Danmark.

Listen to News
Listen to News giver nemt et overblik over de seneste nyheder. Der er selvfølgelig mange flere kilder i app’en. Foto: Mobilsiden.dk

Listen to News hedder appen, som jeg har brugt lidt tid med over de seneste par uger. Og jeg er helt afhængig af den. Jeg nyder ellers at læse mine nyheder i diverse aviser og via forskellige nyhedssider, men i en travl hverdag med børn, indkøb, rengøring og hvad der ellers tager vores tid, er det ikke altid lige let at finde den fornødne ro til at følge op på dagens nyheder. Med Listen to News er det blevet let at få de nyheder, der interesserer én mest, når som helst på døgnet. Appen samler alle aktuelle nyheder, flere gange dagligt, hvilket giver et hurtigt overblik, uanset om man står og smører madpakke eller render rundt og støvsuger.

Læs også: Apple Music klar til Google Home

“Hvorfor er det at man skal vente på at klokken bliver hel, før man kan høre de seneste nyheder? Det er et af de dogmer vi undrer os allermest over på Listen to News, og voresapp er et brud med netop det dogme.” siger Christian Grønlund, Head of Development på Listen to News og fortsætter:

“Vi ved at mange har dårlig samvittighed over de ikke når at få hørt eller set nyhederne i løbet af en helt almindelig hverdag. Lidt ligesom den dårlige samvittighed over ikke at få trænet det man ville eller spist de grøntsager man burde. Vi forsøger at dræbe den dårlige samvittighed med denne her app.”

Listen to News
Man kan også finde en række populære podcasts i Listen to News. Foto: Mobilsiden.dk

Listen to News er ganske simpelt sat op, og tager ingen tid at komme i gang med. På forsiden har man mulighed for at få afspillet de seneste nyheder, men også gå ind og handplukke de enkelte nyheder man vil lytte til. Hvert lydklip står specificeret med medie og længde, hvilket spænder fra ganske få sekunder til adskillige minutter.

Listen to News er ganske gratis, og findes til både Android og iOS. Udover de fleste danske radio- og podcastnyheder, tilbyder Listen to News også nyheder fra en række udenlandske medier.