Ny app gør dig til tegneseriehelt

Er Messenger, Snapchat eller SMS’erne for kedelige, kan du peppe samtalerne op med ComiXchat

Ny app gør dig til tegneseriehelt

Der findes et hav af chat-tjenester derude, men dybest set er det de færreste der adskiller sig markant fra hinanden. Det gør en kommende app op med: i ComiXchat bliver du og vennerne heltene i jeres egne tegnede striber.

Det kræver ingen tegnefærdigheder at bruge ComiXchat. Du og dine venner vælger en figur til at repræsentere dig og dine beskeder bliver til talebobler. Baggrundstapeter, figurer kan tilpasses, men også udvides med egne fotos eller videoer som din figur kan holde, eller vise frem.

Læs også: Instagrams Snapchat-rival afsløret

Du slipper for humørikoner, i stedet bliver det din figur der griner, græder eller thumbs-up’er for dig.

Tegne-chat lavet med ComiXchat

Intelligente striber

Nubis, som er udviklingsholdet bag ComiXchat sørger for at bygge en intelligent tilpasning af figurer og baggrunde for at vække striberne til live. App’en genkender beskedernes tone, udtryk og hvor ofter der skrives og tilpasser kulissen til dine tegnede samtaler.

Det gør, at dine tegneserie aldrig vil gentage sig selv, eller udvikle sig til ensformige fastfrosne billeder.

ComiXchat får debut i dag, forud for tegneseriemessen Comic Con i New York.

App’en er reklame finansieret, men vil på sigt også tilbyde premium version, uden reklamer og med mere indhold. Her kan du hente app’en til iOS, Android, eller Windows Phone.

Herunder kan du se en præsentation af ComiXchat: (advarsel: indeholder høj techno-musik)