Ny app skal hjælpe med skiftet til elbil

Ny app fra Mercedes-Benz skal hjælpe danskerne med at afgøre, om det giver mening at skifte til en elbil.

Ny app skal hjælpe med skiftet til elbil

Giver det mening for familien at skifte til en elbil? Det er det store spørgsmål. Danskerne ser sig gerne bag rattet i en elbil, men der er stadig mange spørgsmål om elbilers rækkevidde, opladningstid og energiforbrug. 

Alle har forskellige behov og for nogle vil valget af en elbil være det rigtige, men ikke for alle. Endnu i hvert fald. Mercedes-Benz vil med en ny app forsøge at gøre dette valg lettere. EQ Ready hedder den nye app, som vi synes lyder ganske interessant. Den simulerer elkørsel i ens nuværende bil og tester, om ens kørselsmønster passer til at køre i en elbil.

Mercedes-Benz EQ-Ready app
EQ-Ready appen fra Mercedes-Benz. Foto: Mercedes-Benz

David Engstrøm, presse- og kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark, siger om appen:

“Vi oplever, at danskerne er meget positive over for el og hybrid, men der er samtidig en række bekymringer for rækkevidde, og hvor ofte batteriet skal oplades. Det vil vi gerne give nogle svar på, så bilisterne bliver klædt bedre på til at vælge den rigtige bil,”

Når man aktiverer EQ Ready-appen under køreturerne bliver der analyseret på antal kørte kilometer, opbremsninger og accelerationer m.m. På den måde kan man selv undersøge om ens kørselsadfærd matcher at skulle køre i en elbil.

Mercedes-Benz EQC
Mercedes-Benz er klar med elbil til sommer. Det her er Mercedes-Benz EQC. Foto: Mercedes-Benz

Mercedes-Benz er klar med elbil til sommer

Allerede fra i sommer kommer den første elbil fra Mercedes-Benz på gaden i Danmark, en SUV, der sælges under navnet EQC. 

“EQC er sat i produktion her i begyndelsen af 2019, så vi forventer en dansk lanceringsdato til sommer. Der er ingen tvivl om, at Mercedes-Benz har høje ambitioner på området, og der er masser spændende produkter på vej i løbet af de næste par år,”

siger David Engstrøm. 

Selvom appen er fra Mercedes-Benz, så kan den altså helt generelt bruges til at undersøge, om skiftet til en elbiler giver mening og måske give svar på nogle vigtige spørgsmål.

Appen kan hentes her til Android og til iOS.

Læs også: Audi lancerer den vilde E-Tron GT koncept elbil

Opfølgning af sagen

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 15/1/2018 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring Disse biler har Android Auto og Apple CarPlay – Du læser den her. Seneste nyheder om Mercedes findes her..