Ny Apple-reklame er lavet på kun et døgn og udelukkende med iPhone 5S

I anledningen af Macintoshs 30 års fødselsdag har Apple lavet en flot reklamefilm, der er optaget udelukkende med iPhone 5S.

Ny Apple-reklame er lavet på kun et døgn og udelukkende med iPhone 5S

Apple introducerede Macintosh i 1984 med en højest besynderlig reklame, der vækkede opsigt verden over. Meget er der sket siden, men det lader til, at Apple alligevel holder godt fat i nogle af reklamefolkene fra dengang. 

Lee Chow, der også var manden bag reklamen i 84’, er nemlig “Creative Director” på en ny reklamefilm, som Apple netop har præsenteret i anledning af Macintoshs fødselsdag. Det mest interessant ved den minut-lange reklame er dog, at den udelukkende er optaget fra iPhone 5S. Det skriver TechCrunch.

Som det tydeligt fremgår i “Behind the scenes” videoen herover, så har Apple haft travlt. De har nemlig haft 15 kamerahold igang på samme tid verden over.

Der er optaget over 70 timers video, som så er redigeret i Los Angeles af Angus Wall, der er en “Hollywood Editor”, som har arbejdet på film som Fight Club, Zodiac, The Girl With The Dragon Tattoo og The Social Network.

Som i nok også bemærker, så er reklamefilmen ikke optaget ud fra det håndholdte “dogme”-princip, men det er nu alligevel imponerende at se, hvad de har formået at kreere på blot 24 timer. 

Apple bruger i forvejen meget energi på at promovere deres nyeste flagsskibsmobil, og når man ser resultatet herover, så forstår man måske godt hvorfor. 

Link: TechCrunch

Sagen videre

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden gik videre med historien. Efterfølgende d. 3/2/2014 bragte vi et indlæg omkring Apples smartwatch kan få alternativ opladning – Du finder artiklen her. Læs også seneste nyt om emnet her.