Ny Asus Transformer kører både Android 4.0 og Windows 8

Er det en PC eller en Tablet? Det spørgsmål stiller man sig selv når man ser den nye Asus Transformer.

Ny Asus Transformer kører både Android 4.0 og Windows 8

Hvis en hybrid mellem en smartphone og en tablet er en phablet, hvad er navnet så for en hybrid af en PC og en tablet? Det spørgsmål kommer frem efter at Asus i går officielt lancerede deres Alt-i-en PC, eller Alt-i-en tablet alt efter hvordan man bedømmer den.

Én ting er dog sikkert, den kører med både Android 4.0 og det helt nye og endnu ikke frigivne Windows 8. Enheden er intet mindre end 18,4 tommer stor, og kører med en Intel Ivy Bridge processor og et mindre grafikkort i sig.

Dens 10-finger multitouch skærm kan opereres som stående på et bord, hængende på en væg, eller man kan vælge at tage den ud af docken og gå rundt med en 18,4 tommer stor skærm, det skriver Theverge.com.

Enheden kan når den er i ”tablet-mode” nemt gå fra Windows 8 til Android 4.0 systemet, uden tøven eller venten ifølge Asus.

Theverge.com har haft fingene i den nye enhed, og giver herunder en smagsprøve på hvad der er i vente. Den har endnu ikke fået fastsat en pris eller yderligere specifikationer.

Historiens videre kronologi

Temaet er stadig relevant. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 4/6/2012 kom der nyt i sagen med fortællingen om iPhone er danskernes smartphone – Næste artikel om temaet finder du her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .