Ny bølge af fup-opkald har ramt Danmark

Politiet advarer igen mod fup-opkald fra udlandet, denne gang sker det fra Somalia. Læs nærmere her hvad du skal passe på.

Ny bølge af fup-opkald har ramt Danmark

Politiet i Nordjylland advarer om, at en ny bølge af fup-opkald har ramt Danmark. Der er i går, søndag, en del borgere, som har henvendt sig til Nordjyllands Politi da de er blevet ringet op fra Somalia. Det skriver dagens.dk.

Det er ikke længe siden, at der også florerede en bølge af opkald fra Somalia og formålet med disse opkald er, at få dig til at ringe op igen. Hvilket kan koste dig helt op til 100 kroner i minuttet. Grunden til dette er, at svindlerne benytter sig af ekstremt overtakserede numre.

Somalia har landekoden +252, så ringes du op af et nummer med denne landekode skal du ikke tage den og SLET ikke ringe tilbage.

Teleselskaberne gør hvad de kan for, at få lukket svindlernes numre ned efterhånden som de registreres. Men en god huskeregel er aldrig at ringe tilbage til udenlandske numre, hvis du ikke kender dem.