Ny browser fra Opera er designet til enhåndsbetjening

Opera har netop lanceret Opera Touch til. En browser til mobilen der skal gøre det lettere at surfe på nettet med én hånd.

Ny browser fra Opera er designet til enhåndsbetjening

En ny browser fra Opera er ude til Android, og skal gøre det lettere at surfe på nettet med én hånd på mobilen. Med den nuværende trend, hvor skærmene på vores mobiler bliver større og større, så lyder det ikke som en helt dum idé.

Vi har taget et kig på de nye features i Opera Touch, for at se hvad det egentllig er, der skal gøre browseren lettere at betjene med én hånd.

Læs også: Få mere ud af Chrome browseren til Android [TIP]

Når du åbner Opera Touch vil søgefeltet altid være aktivt, samt dit keyboard være fremme. Så det er hurtigt og let at foretage en ny søgning. Browseren har en såkaldt “FAB” knap, og kaldet Fast Action Button, som når man holder nede på den, åbner de mest brugte ting i en browser: skifte faner, opdatere en hjemmeside eller gå tilbage til forrige side. Alle handlingerne kan klares uden, at skulle strække tommelfingeren og nå toppen af skærmen. 

Læs også: Sådan fungerer en Google Assistent-højttaler [TIP]

Derudover er der indbygget ad-blocker(husk Mobilsiden.dk lever af reklamerne og ikke ville eksistere uden), en QR og stregkode scanner, beskyttelse mod cryptojacking, samt muligheden for hurtigt, at tilgå dine personligt mest brugte handlinger i browseren.

Her er Opera’s videopræsentation af den nye browser:

Opera Touch vil desuden gøre det let, at dele indhold mellem din mobil og computer. Den nye funktion Flow gør det muligt, at sende links direkte fra Opera Touch og til din Opera browser på computeren. Det er ikke nødvendigt at opsætte synkronisering for dette, da det hele klares, ved at scanne en stregkode. 

Sammen med den nye Opera Touch til Android, har Opera frigivet en opdatering til deres browser til computeren.

Du kan hente Opera Touch her.