Ny direktør for Call Me fundet internt

Telia’s datterselskab Call Me henter den nye direktør internt i firmaet.

Ny direktør for Call Me fundet internt

Der har siden slutningen af januar, hvor Call Me’s tidligere direktør Søren Abildgaard forlod Call Me for Telia, været en ledig plads i direktørstolen.

Søren Abildgaards afløser er dog nu fundet internt, i kraft af at Hanne Lindblad, som siden 2008 har været salgs- og marketingdirektør i Call Me, nu bliver administrerende direktør for virksomheden.

45-årige Hanne Lindblad har, ligesom Søren Abildgaard, en fortid i Orange og Telia.

-“Jeg har arbejdet sammen med Hanne i otte år, heraf de seneste år i Call Me, hvor vi sammen med resten af teamet skabte flotte resultater og fik positioneret Call Me som et stærkt brand”, siger Telia’s direktør Søren Abildgaard i pressemeddelelsen.