Ny farve til Galaxy S8: bourgognerød

Samsung udgiver deres S8-flagskib i en ny interessant bourgognerød farve.

Ny farve til Galaxy S8: bourgognerød

Fra og med i dag kan S8-entusiaster få fingre i en ny interessant farvevariant af Galaxy S8 topmobilen. Samsungs flagskib får nu en bourgognerød farve kaldet ’Burgundy Red’ til den allerede eksisterende palette af S8’ere i ’Midnight Black’, ’Orchid Gray’, ’Coral Blue’, ’Arctic Silver’, ‘Rose Pink’ og ’Maple Gold’.

Se også:  Nu kan du købe Samsung Galaxy S8 og S8+ i pink i Danmark

Mobilen får debut i hjemlandet Sydkorea, men vil få bredere udbredelse hos udvalgte markeder. Samsung oplyser ikke, hvorvidt S8 i den særlige røde farve vil få dansk debut.

Ud over sin bourgognerøde farve, vil S8 ’Burgundy Red’ være identisk med eksisterende S8-telefoner. Du får derfor igen det kantløse, vandtætte design med det aflange Infinity-display på 5,8”.

Dertil finder du den kraftige Exynos 8895-processor ombord sammen med 4 GB RAM og 64 GB lagerplads. Også det samme stærke 12 megapixel bagkamera er at finde på telefonens bagside..

Du kan læse den samlede test af Galaxy S8 her.

Samsung Galaxy S8 Burgundy red
Foto: Samsung