Ny Gorilla skal beskytte Galaxy S III

Samsung har udstyret Galaxy S III med den nye generation af Gorilla Glass, som ikke blot er stærkt, men også 20 procent tyndere.

Ny Gorilla skal beskytte Galaxy S III

Der er hele 4,8″ touch-skærm at boltre sig på med den nye Galaxy S III fra Samsung, men selskabet har forsøgt at beskytte den så meget som muligt imod ridser og revner.

Samsung-flagskibet er således udstyret med den nyeste udgave af det såkaldte Gorilla Glass. Det bekræfter firmaet Corning, som står bag det stærke glas til skærmen, skriver sammyhub.com.

Gorilla Glass 2 blev præsenteret på CES-messen i januar, og ifølge Corning er det 20 procent tyndere end sin forgænger. Samtidig har man formået at holde den samme styrke i forhold til at forhindre ridser og revner.

Du kan se mere om Gorilla Glass 2 i videoen nedenfor.