Ny iOS-opdatering fikser iPhones multitasking

Apple har rullet iOS 13.2.2 ud, der forhåbentlig retter et problem i iPhones og iPad, hvor apps uhensigtsmæssigt bliver lukket ned.

Ny iOS-opdatering fikser iPhones multitasking

Det var i onsdags vi rapporterede om udfordringer med iOS 13.2, der udstyrede iPhones med en lidt for aggressiv RAM-styring. Det betyder at apps uhensigtmæssigt blev fjernet fra den hurtige RAM-hukommelse, hvorpå de skulle startes fra ny.

En kort tur ud af en Youtube-video, for at svare på en besked, og tilbage til videoen betød, at iPhone’en alt for hurtigt havde lukket ned for appen, hvorpå den måtte genstarte. Apple er allerede nu klar med en løsning.

Apple arbejder ellers allerede på iOS 13.3 og mange regnede med, at fejlen først ville blive rettet i denne. Heldigvis besluttede de sig for at rette problemer med dette hotfix.

iOS 13.2.2 retter ikke mange andre fejl end denne og opdateringen fylder kun, hvis du er på iOS 13.2, omkring 100MB. Opdateringen løser også problemer med mobilsignal- og mobildata, som også var forholdsvis almindelige blandt brugerne.

Flere problemer med iOS 13

Beta-testere af iOS 13 har rapporteret en lang række fejl i Apples iPhone-software, som endnu ikke er blevet rettet. Der er siden udrulningen af iOS 13 rullet hele seks opdateringer ud med fejlrettelser og nye funktioner:

  • iOS 13.1
  • iOS 13.1.1
  • iOS 13.1.2
  • iOS 13.1.3
  • iOS 13.2
  • iOS 13.2.2

Det må efterhånden være rekord for Apple. Det tyder på at iOS 13 ikke var helt klart til at blive rullet ud. Det positive er, at Apple ser ud til at være opmærksom på fejlene og arbejder på at rette dem. 

Læs også: I dag bliver din iPhone hurtigere

Videre om temaet

Næste interessante fortælling om emnet. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 6/11/2019 gik redaktionen videre med nyheden; iPhone-software plages af aggressiv RAM-styringKlik her for fortsættelsen.. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.