Ny mobilhøjtaler bliver bedst sælgende B&O produkt

Den kompakte, men kraftige, designhøjtaler Beoplay A2 står bag salgsrekord hos den danske designvirksomhed.

Ny mobilhøjtaler bliver bedst sælgende B&O produkt

Efterårets mobile nyhed fra B&O Play kan andet end at pakke stor lyd i et lille kabinet. For B&O er der nemlig tale om deres bedst sælgende produkt nogensinde.

Siden introduktionen i oktober 2014 er 50.000 eksemplarer solgt. Et resultat der glæder For vicepræsident i B&O PLAY, Henrik Taudorf Lorensen: ”Med 50.000 solgte enheder er jeg utrolig glad for de salgsresultater A2 allerede har opnået, de stærke anmeldelser fra medierne, og ikke mindst den utrolig positive feedback vi har modtaget fra kunder verden over”.

I mobilsiden.dks egen test overbevidste den slanke, men potente designhøjtaler. Spændende kurver, god lyd og lang driftstid var blandt højdepunkterne blev derfor kvitteret med 5 ud af 6 stjerner.

Læs hele testen her: BeoPlay A2 – Designperle med uovertruffen lyd [TEST]

For at markere de gode takter introducerer B&O PLAY nyt tilbehør til BeoPlay A2. Den mobile højtaler kan nu ekviperes med en ekstra lang læderrem, der gør A2’eren endnu nemmere at have med. Den ny læderrem kan købes fra i dag til vejledende 299,- kroner.

BeoPlay A2 fås i grøn, sort eller hvid til vejledende 2.499,- kroner. Du kan læse mere om salgssuccesen her.