Ny opdatering forbedrer iPhone

Ny software-opdatering til iPhone og iPod Touch er nu klar til gratis download på iTunes.

Ny opdatering forbedrer iPhone

Apple annoncerede allerede iOS 4.1 opdateringen til deres store presseevent i London i sidste uge. Nu er den så klar til download på iTunes.

Opdateringen indeholder, udover nye features til spil, kamera og HD video, også korrigering af en del fejl som:

– Problemer med antenne sensoren der gjorde, at nogle samtaler faldt ud
– Problemer med Bluetooth forbindelse til visse bilstereoanlæg
– Problemer med Nike+iPod software

IOS 4.1 opdatering giver dig en ny mulighed for at uploade dine HD videosekvenser filmet med iPhone til f.eks. YouTube via Wi-Fi og i kameraet kommer der en funktion, så du kan tage HDR (high definition range) billeder med din iPhone.

Når der på et tidspunkt bliver åbnet for TV og filmleje gennem iTunes i Danmark, vil det også være muligt at leje tv-udsendelser fra din iPhone eller iPod Touch.

Og endelig er den nye GameCenter applikation kommet. GameCenter er en form for social netværks-applikation, der giver dig mulighed for at spille spil på iPhonen mod andre iPhone brugere i real-tid, finde nye spil gennem dine kontakter og sende venneanmodninger.

Mobilsiden.dk tester opdateringen, og opdaterer senere med en vurdering.

iPhone 4 screendump, kamera, HDR
Screenshot fra iOS 4.1 Her ses den nye “HDR”-knap

Seneste nyt i fortællingen

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 9/9/2010 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel omkring emnet Få mere batteripower på din iPhone – Du kan læse den her. Få også seneste nyt i sagen her.