Ny rejseindstilling i Snapchat holder dataforbruget nede

En opdatering til Snapchat ruller ud, som bringer en ny rejseindstilling med sig. Med den nye funktion kan du gøre en ende på Snapchats høje dataforbrug.

Ny rejseindstilling i Snapchat holder dataforbruget nede

Siden Snapchat fik tilføjet Discover-funktionen, som giver mulighed for at følge medier på en unik måde, har der været utallige klager om et alt for højt data- og batteriforbrug, fordi Snapchat-appen i baggrunden forudindlæser Snaps.

Læs også: Snapchat klar til at være nyhedsportal

Hvis du døjer med det problem, kan du nu få bugt med det med ganske få klik. Snapchat-appen er nemlig opdateret til både Android og iOS med en ny rejsefunktion gemt inde i indstillinger. Her kan du sætte et flueben i indstillingen, og så vil alle dine modtagne Snaps ikke blive forudindlæst.

Du skal derfor selv aktivt klikke på dem for at indlæse dem. Hvor det kan forringe brugeroplevelsen en smule, vil du til gengæld gardere dig mod samme oplevelse, som disse brugere på hjemmesiden Reddit havde efter tilføjelsen af Discover.

Læs også: Alle Snapchat-kloner fjernet fra Windows Phone

Sammen med muligheden for at aktivere rejseindstillingen introducerer den nye opdatering også nemmere adgang til emojis. Et ikon i højre hjørne er tilføjet, efter du har taget et billede – og derved kan du lynhurtigt indsætte disse oven på dine Snaps.