Ny Samsung-strategi: Vil tjene mere på hver solgt smartphone

Samsung skifter smartphonestrategi, hvor fokus nu ligger på at øge fortjenesten frem for markedsandele for at fastholde sin førerposition på markedet.

Ny Samsung-strategi: Vil tjene mere på hver solgt smartphone

Med et mættet smartphonemarked, der aftager i vækst over de kommende år, kan Samsung ikke længere satse på stigende markedsandele.

Den sydkoreanske producent har nu indset, at den derfor må fokusere på andre områder for at kunne fastholde sin position på smartphonemarkedet som den absolut største producent.

Den ikke så overraskende opskrift fra Samsung lyder at forøge fortjenesten på hver solgt smartphone, sådan at der, trods de stagnerede salgstal, fortsat kan opretholdes en lige så høj, hvis ikke højere, indtjening.

Læs også: Samsung Galaxy S7: Tæt på 25 millioner solgte enheder

”Vi har bestræbt os på vækst hvad angår leverance i årevis. Samsung forbereder sig på æraen efter smartphones, og det er derfor vores mobilafdeling har fundet frem til rentabilitet som en prioritet frem for vækst,” siger en direktør i Samsung Electronics til avisen Korea Times.

Samsung vil stræbe efter at sælge omkring 400 mio. smartphones i 2016, hvilket er en lille stigning fra de 377,8 mio. Samsung-smartphones, der blev langet over disken i 2015. Den ændrede strategi vil betyde, at overskudsmarginen eller fortjenesten i Samsungs mobilafdeling stiger fra 15,8 til 17 %.

Samsung skærer ned i antallet af lavpristelefoner

For at nå dertil indleder Samsung flere tiltag. Først vil den sydkoreanske producent skære ned på antallet af lavpristelefoner. Samsung er nemlig hårdt presset af de kinesiske producenter, der presser prisen helt i bund og dermed gør det sværere for forbrugerne at retfærdiggøre et køb af en Samsung-smartphone, der er flere hundrede, måske 1.000, kroner dyrere trods tilsvarende specifikationer.

Læs også: Samsung fremskynder lancering af næste Galaxy Note

Til gengæld er der gode penge i salget af topmodellerne Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 edge, så her ser der ikke ud til at ske nogle ændringer.

Det er også kommet Samsung for øje, at ’fancy’ funktioner – eller rettere gimmicks – i topmodeller ikke tiltaler forbrugerne synderligt, som får en lunken modtagelse. Det vil der derfor også blive forsøgt rettet op på.

Videre nyt om Smartphone

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. mobilsiden kunne ikke lade være. 21/6/2016 kørte vi sagen; OnePlus 3 – En forbløffende god smartphone [TEST] – Artiklen kan læses her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..