Ny variant af Samsung Galaxy S III Mini på vej

Tilbage i midten af oktober måned præsenterede Samsung den første udgave af Galaxy S III Mini – nu er de klar med en ny variant.

Ny variant af Samsung Galaxy S III Mini på vej

I oktober måned blev Samsung Galaxy S III Mini præsenteret for offentligheden, og siden midten af november har danskerne kunne anskaffe sig et eksemplar af den.

 – Nu er Samsung Galaxy S III Mini officiel

Men en ny variant er allerede på vej og til salg på det engelske marked. Det sker  i slutningen af januar måned. Den nye Galaxy S III Mini har NFC indbygget.

Foruden NFC kommer den nye variant af Samsung Galaxy S III Mini, som forgængeren, med en 4 tommer Super AMOLED skærm med en opløsning på 800 x 480 pixels, 1 GHz dual-core processor, 1 GB RAM og Android 4.1 Jelly Bean.

 – Først i Danmark – minitest af Samsung Galaxy S III Mini

Samsung Danmark bekræfter overfor Mobilsiden.dk, at den nye variant vil komme på det danske marked. Den præcise dato er dog endnu uvist, men fra starten af februar måned udrulles den til butikkerne i Norden.

Telefonen forventes at få en vejledende udsalgspris i Danmark på 2.799 kroner uden abonnement.