Ny Youtube-app til Symbian^3
Nu kan ejere af de nye Nokia-modeller med styresystemet Symbian^3, som for eksempel Nokia N8 og C7, få adgang til Youtube via en applikation.
Med en Youtube-applikation slipper man for at skulle igennem browseren for at se Youtube-videoer, men kan komme til afspilleren fra ikonet på hjemmeskærmen.
Tidligere version af Googles Youtube-applikation har ikke været forenelig med Symbian^3, men det er der nu lavet om på.
Den nye applikation understøtter søge-forslag og giver adgang til ens egen Youtube-konto, hvor man kan se ens egne favoritter, spillelister med mere.