Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nye 3-abonnementer: dobbelt op på roaming-data

Nye 3-abonnementer: dobbelt op på roaming-data

3 giver både nye og eksisterende kunder mere data i deres abonnementer

Foto: 3.dk

Danskernes dataforbrug på mobilen stiger og stiger - alene i første halvår 2017 er der ifølge Energistyrelsens tal blevet brugt 50% mere end året før.

Det faktum adresserer teleselskabet 3 nu i nye, reviderede abonnementer, som fra i dag tilbyder mellem 40 og 67 procent mere data. Uden at det koster forbrugerne en krone ekstra.

”Vi har hele tiden fokus på, hvordan danskernes adfærd på mobilen udvikler sig. Lige nu er tendensen, at flere ting bliver tilgængeligt digitalt og skal derfor betjenes online, så danskerne er afhængige af at skulle bruge mere data. Derfor tilføjer vi nu mere data i udvalgte abonnementer uden at hæve priserne,” siger David Elsass, 3's direktør for privatmarkedet.

Dobbelt op på roaming

3’s nøglekompetence, billig og tilgængelig roaming i mange af klodens lande, får også et løft med de nye datapakker.

Her giver teleselskabet dobbelt op på mængden af roaming ved at løfte ’fair use’ grænsen fra 10GB til 20GB.

”Vi er begyndt at se, at vores kunder bruger mobilen mere i udlandet. De har præcis samme mobiladfærd i udlandet som herhjemme, og de har nu efter flere års barriere vænnet sig til, at mobilen også kan være en hjælpende hånd eller en underholdningskilde i udlandet. Så vi oplever, at danskernes dataforbrug også er begyndt at stige her. Derfor er tiden inde til, at vi tilbyder dem mere data, når de er i udlandet,” forklarer David Elsass.

De nye datagrænser træder i kraft fra den 27. marts 2018 for nye kunder. For eksisterende kunder vil ændringerne træde i kraft fra næste regningsperiode som skydes i gang den 16. april 2016.

Se også:  Nyt abonnement: fri tale og masser af roaming til 99 kr/md

Her er de nye 3-abonnementer

Herunder kan du se, hvordan 3’s nye abonnementsportefølje vil se ud:

Fri Tale med 3LikeHome:

  • 5 GB bliver ændret til 7 GB – 130 kr./md. 40 procent mere data
  • 10 GB bliver ændret til 15 GB – 150 kr./md. 50 procent mere data
  • 20 GB bliver ændret til 30 GB – 200 kr./md. 50 procent mere data
  • 40 GB bliver ændret til 60 GB – 230 kr./md. 50 procent mere data
  • 60 GB bliver ændret til 100 GB – 270 kr./md. 67 procent mere data
Mobile bredbånds-abonnementer:
  • 200 GB bliver ændret til 250 GB – 250 kr./md. 25 procent mere data
  • 350 GB bliver ændret til 500 GB – 300 kr./md. 43 procent mere data
Du kan læse mere om de nye 3-abonemmenter på selskabets hjemmeside.

Læs også:  Danskerne vil bruge Wi-Fi på ferien trods nye roamingregler

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies