Nye Android-telefoner fra LG lækket

En ny topmodel og en billig telefon fra LG er formentlig lækket cirka tre uger for tidligt.

Nye Android-telefoner fra LG lækket

LG har ikke sprøjtet mange forskellige telefonmodeller ud siden Mobile World Congress sidste år, men nu nærmer MWC 2012 sig med hastige skridt og LG’s store præsentation formentlig lækket før tid.

Rygterne omkring de to nye LG-telefoner stammer fra oversigten på UPnP-forum, der er en gruppe som standardisere måden enheder fungerer i netværk. Samt telefonerne skulle være fundet på LGs egen hjemmeside. Det skriver Slashgear.com.

Det drejer sig om to nye LG Android-telefoner, som hedder P880 og P700. Ifølge rygterne skulle P880 blive LG’s kommende topmodel, og tage over fra Optimus 2X og Optimus 3D.

P880 har eftersigende en 4,7 tommer skærm, som skulle have en opløsning på 1280×720 pixels. Et otte megapixels kamera, 16 GB indbygget hukommelse og alle de nyeste trådløse teknologier, som Turbo 3G, Bluetooth 4.0, NFC.

P700 skulle ifølge rygterne være en billigere telefon, og en ”lillebror” til P880. Skærmopløsningen på den skulle umiddelbart være 640×480 pixels.

Begge LG telefoner skulle komme med Android 4.0 – også kendt som Ice Cream Sandwich.

Om rygterne taler sandt får vi at se, når Mobile World Congress løber af stablen i slutningen af februar måned.

Læs også:
 – Ny Windows Phone fra LG