Nye billeder af LG G7 dukker op

Der er stadig en uge til LG's event, hvor den nye G7 ThinQ vil blive præsenteret. Allerede nu har vi dog flere billeder af den.

Nye billeder af LG G7 dukker op

Den 2. maj holder LG et event i New York, hvor den nye LG G7, med det lidt spøjse efternavn ThinQ, vil blive sluppet løs. Men som så mange gange før, så har Evan Blass, også kendt som @evleaks, været på banen igen med billeder af den kommende telefon.

En af de nye ting vi ser, er en ny fysisk knap på højre side af telefonen. Rygterne siger at det kunne være en dedikeret genvej til Google Assistent.

Læs også: LG G5 – Fuld af gode idéer [TEST]

LG G7 Thinq
@evleaks har været på banen med nye billeder af LG G7 ThinQ. Foto: Twitter.com (@evleaks)

Direkte link til @evleaks’ tweet her.

Vi har allerede delt en del rygter om den kommende topmodel fra LG, men nu er der lidt mere af hente. 

Først og fremmest får vi for første gang LG’s nye dobbelte kamera at se. Vi ser stadig en fingeraftrykslæser på bagsiden, som tidligere har fungeret som tænd/sluk knap på LG. Dog ser det denne gang ud til, at der vil være en tænd/sluk knap på siden af telefonen. 

Læs også: Sammenligning: HTC U 11 vs Samsung Galaxy S8 vs LG G6

SIM kort holderen er på toppen af telefonen, og i bunden ser vi et efterhånden sjældent syn: en indgang til jackstik. 

Derudover ser vi rundede hjørner på både rammen, men også skærmen, samt det omdiskuterede skærmhak. Bagsiden skulle være i glas, med en ramme af aluminium.

LG G2
Nogen her der kan huske LG G2?. Foto: LG

Som tidligere nævnt så ser den ud til at komme med en Snapdragon 845, et 6″ display, 6GB RAM og et 3.000 mAh batteri. Vi glæder os til at følge præsentationen af den nye telefon fra LG, og vil selvfølgelig sørge for, at holde jer opdateret.

Læs også: Få mere ud af Chrome browseren til Android [TIP]