Nye billeder: Moto Z får et stort udvalg af bagsider

Lenovos kommende Moto Z kan ikke kun udstyres med alverdens moduler på bagsiden, men også bagsidecovers i forskellige materialer, viser nye billeder.

Nye billeder: Moto Z får et stort udvalg af bagsider

Lækkede billeder har allerede afsløret ad flere omgange, at Lenovo går helt nye veje med den kommende Moto Z, der skal følge op på Moto X-serien.

Der kan ikke kun påføres nye StyleMods-moduler som et kamera fra Hasselblad og en stereohøjttaler fra JBL, men også covers af forskellige materialer på den utrolig tynde smartphone.

Læs også: Nye billeder af Moto Z og moduler til bagsiden dukker op

Fire nye billeder fra Facebook-siden MotClub HK viser den kommende Moto Z frem med forskellige bagsidecovers, der pludselig får den tynde Moto Z med skarpe kanter til at se helt anderledes ud. Bagsiden får med de nye covers på bløde kurver, så den nu minder meget mere om Moto X-serien.

Moto Z
Foto: Facebook.com (MotClub HK)

Motorola – nu Levovo-ejet – udmærkede sig med det såkaldte Moto Maker-værktøj til at tilpasse designet på Moto X-telefonerme helt efter egen smag, og konceptet ser ud til at leve videre i en eller anden grad. Det store udvalg af forskellige bagsider vedbliver i hvert fald, hvor det på billederne kan ses, at du kan vælge mellem hvad der må formodes at være plastik, flere slags træ, læder og nylon.

Læs også: Slut med Motorolas Moto X-serie: Erstattes af Moto Z

Umiddelbart tegner udvalget altså til at blive ganske stort, og der er formentligt flere både moduler og bagsider i vente, når topmodellen lanceres torsdag den 9. juni.