Nye features til Windows Phone store

Microsoft har annonceret en række nye features til deres applikationsbutik, Windows Phone Store.

Nye features til Windows Phone store

Efter offentliggørelsen af Windows Phone 8 har Microsoft haft travlt med at fortæller om andre nye features som relaterer til deres platform, heriblandt deres applikationsbutik.

I Windows Phone Store er der nu kommet en række nye features som retter sig mod forbrugerne, for at give en bedre oplevelse af butikken.

Blandt de nye tiltag er ”Collections” et område hvor en række forskellige emner dækker over interessante eller nye applikationer, nøje udvalgt af ansatte hos Microsoft.

Derudover har butikken nu mulighed for at anbefale dig nye applikationer ud fra dine tidligere downloads og søgninger, søgninger som nu foretages af Bing og skal være med til at give bedre resultater ud fra ens søgeord.

Windows Phone store har desuden omstruktureret måden hvorpå du får din søgning præsenteret, således kommer populære og anbefalede applikationer højere på listen over søgeresultater, mens apps med dårlige kommentarer og få downloads bliver nedprioriteret.

De fleste forbedringer ser dog ud til at være rettet mod web-versionen af Windows Phone store samt Windows Phone 8 brugere. Det og de nye features kan du læse meget mere om på Microsofts Windows Phone blog.

Windows Phone store forbedringer