Nye fotos kommer helt tæt på Samsung S8s lækre kurver

Et sæt nye fotos kommer helt tæt på Samsungs kommende S8-stjerne.

Nye fotos kommer helt tæt på Samsung S8s lækre kurver

Samsung galaksen bliver snart beriget med endnu en stjerne og den kan vise sig at blive en funklende en af slagsen.

Et sæt nye billeder fra den Twitter-tipsteren OnLeaks giver nemlig en god idé om, hvordan designet på Samsung kommende S8-mobil vil tage sig ud. Her ses, hvordan S8 vil bestå af et nydeligt miks af glas og metal – ligesom både S6 og S7 generationerne.

Udseendet trækket tydeligt på sidste års S7 Edge og Note 7 design-DNA med buede displays. I denne omgang er det dog trukket både skarpere og enklere op. At home-knap og kamerabule nu er borte, bidrager til et mere minimalistisk indtryk end før.

Se også:  Samsung Galaxy S8: Billede, pris og lanceringsdato afsløret

Samsung Galaxy S8
Samsung S8 får ingen homeknap i bunden, men den bevarer jackstikket. Foto: Twitter.com (@OnLeaks)

Vigtigt stik bevares

I bunden viser de lækkede fotos, at Samsung har bevaret det vellidte jack-stik – en port som er forsvundet fra flere toptelefoner igennem det forgangne år.

Hvad billederne dog ikke rigtigt viser, er hvor stor Galaxy S8 vil blive. Her peger rygtebørsen på, at S8 vil vokse gevaldigt i forhold til forgængeren ved at diske op med et 5,8 tommer stort display – mens en endnu større S8+ vil råde over et 6,2 tommer stort biograflærred.

Hvordan Galaxy S8 endeligt vil tage sig ud vil formentlig først blive konkretiseret mod slutningen af marts måned, hvor et formodet ’Unpacked’-event vil finde sted.

Læs også: Samsung tror mest på kæmpemæssig Galaxy S8+  

Samsung Galaxy S8
Renderinger af Samsung Galaxy S8 giver en idé om hvordan toppen på mobilerne kan tage sig ud. Foto: Twitter.com (@OnLeaks)

Flere nyheder om Samsung galaxy

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. mobilsiden gik videre med historien. d. 30/1/2017 fulgte vi historien op med nyheden om Overblik: Galaxy S8-nyt og lækket billede af Huawei P10 – Artiklen kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her.