Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nye iPhones måske i butikkerne den 21. september

Nye iPhones måske i butikkerne den 21. september

Forudbestillinger af de kommende iPhone starter 14. september og er klar til salg 21. september, siger ny rapport.

iPhone X 2018 modellerne.
iPhone X 2018 modellerne.

Ifølge en tysk rapport så har vi nu endelig en dato for de nye iPhones. Forudbestillinger skulle angiveligt starte fredag den 14. september, hvorefter de lander i butikkerne den 21. september. Som vi tidligere har skrevet om, så ser det stadig ud til, at Apple lancerer hele tre nye iPhones. En 5.8" iPhone X, en 6.5" iPhone X Plus og en 6.1" iPhone 9 med LCD skærm, hvor de to andre er med OLED. 

Ikke mindre interessant er udruldningen af iOS 12, som kommer til at ske den 18. september. Beta 9 er allerede ude og det er et spørgsmål om tid, inden der kommer en public beta. 

Læs også: Video viser dummy-udgaver af iPhone X Plus og iPhone 9

Alle tre modeller ser ud til at få Apples TrueDepth kamera, samt deres forbedrede FaceID. Så nu kan du godt finde din kalender frem og sætte kryds ved disse datoer:

  • 12. september: iPhone præsentation
  • 14. september: Forudbestillinger starter
  • 18. september: iOS 12 bliver rullet ud
  • 21. september: De nye iPhones lander i butikkerne
Disse datoer er dog ikke officielle endnu, så skriv med blyant i kalenderen, så der stadig kan slettes. 

Vil du vide mere om den kommende iPhones, så dyk ned i denne artikel:

Analytiker: Sådan bliver Apples tre iPhones i 2018

Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies