Nye navigationsknapper på vej til Android-enheder

Når Android N udgives dette efterår, vil softwareknapperne til at navigere rundt i se markant anderledes ud. Se det første billede af de nye knapper her.

Nye navigationsknapper på vej til Android-enheder

På Android-telefoner og -tablets er det, alt efter enhed, muligt enten at navigere rundt i styresystemet med bl.a. tilbage- og hjem-knappen via kapacative knapper eller softwareknapper.

Læs også: Google vil lokke med eksklusive Nexus-softwarefunktioner

Da sidstnævnte slags giver flere muligheder med sig i softwaren, har Google flere gange gennem årene ændret knappernes design og funktion – senest i Android 5.0 Lollipop.

Nu står de over for endnu en designændring ifølge hjemmesiden Android Police, der gennem kilder hos Google har genskabt en tro kopi af det design, de har set.

Knapper Android
Øverst: Android 5.0-6.0. I midten: Kommende Android. Nederst: Kapacitive knapper (Samsung). Foto: Androidpolice.com

Grundlæggende beholder knapperne samme design – en trekant for ’tilbage’, en cirkel for ’hjem’ og en firkant for ’seneste apps’. Den store forskel ligger derimod i, at ikonerne er blevet fuldstændig hvide, mens hjem-knappen har fået føjet omridset af fire cirkler i Googles farver til sig.

Læs også: To Nexus-smartphones fra HTC på vej: Nexus M1 og S1

Tanken bag den nye hjem-knap skulle være, at du kan holde fingeren nede på den, hvor en animation viser sig fra de 4 Google-farver i hver deres retning, indtil de på den ene eller anden måde fylder skærmen ud vandret.

Hvad det helt præcist vil føre med sig af muligheder, fremgår endnu ikke. Det er ligeså også uvist, hvornår de nye knapper bliver taget i brug, men den næste og sidste betaudgivelse af Android N må siges at være det mest oplagte bud.

Læs også: Ny Nexus 5 model spottet – Kodenavn: HTC Sailfish

Dernæst er det også usikkert, om det er Googles planer at udstyre alle Android-enheder med disse knapper, eller om det måske kun bliver forbeholdt Nexus-produkter. Selv hvis det ændrede design kommer til alle Android-enheder, gælder ændringen ikke for bl.a. Samsung-smartphones, hvor den sydkoreanske producent fortsætter med at bruge de kapacitive knapper i stedet for.